DEN BARMHJERTIGE

BOOMER

Aveny-T fra 20.10.2026 – 24.10.2026

Aveny-T fra 20.10.2026 – 24.10.2026

Mathilde Passer

Er en ung, fremadstormende skuespiller med et uhørt humoristisk talent, der bærer arven fra sin morfar, Dirch Passer, med stor værdighed. Hun kombinerer klassisk komik med moderne spilleteknik og har allerede markeret sig stærkt på både teater, film og TV. Med sin naturlige charme og sikre timing er hun en af de mest lovende talenter i dansk teater. Hovedrolle i “Jeg er sgu min egen” på Nørrebros Teater.

Troels Malling

Er en elsket skuespiller, kendt for sin skæve humor og varme udstråling. Han er især kendt for sine roller i både danske film og tv-serier, hvor han ofte spiller komplekse og lidt kantede karakterer.
Publikum kender også Troels Malling fra alskens TV-programmer, revyer og teaterforestillinger. Senest har han medvirket i forestillingerne “Jytte fra marketing er gået for i dag”, og “De Urørlige” på Folketeatret.

Om forestillingen

Når Boomer møder Generation Z

Den Barmhjertige Boomer

Når den midaldrende og lidt indesluttede forfatter Ivan Olsen pludselig får uventet besøg af den højgravide og rapkæftede klimakæmpende Sofie, opstår et humoristisk og rørende møde mellem to verdener. 

Den stive “boomer” og den rebelske “woke” generation Z støder sammen i et hylende morsomt ordspil, der balancerer mellem kærlige stikpiller, generationskritik og menneskelig varme. 

Forestillingens titel får sin berettigelse, da Ivan – mod alle odds og sine egne principper udvikler sig til den uventet barmhjertige, som giver husly, penge og til sidst fødselshjælp til en ung kvinde han ikke forstår – men alligevel kommer til at holde af.

Forestillingen kaster et skarpt, men humoristisk lys på de fordomme og misforståelser, der præger generationsdialogen i dag – og minder os om, hvor meget vi kan lære, hvis vi tør lytte og mødes i øjenhøjde.

Publikum får både meget at grine af og noget at tænke over – og måske en fornyet tro på, at næstekærlighed og ansvar aldrig går af mode.

Den Barmhjertige Boomer er en forestilling med både humor, varme og eftertanke. En aktuel teateroplevelse om generationsmøder, menneskelige forskelle og det fællesskab, der kan opstå, når vi tør se hinanden lidt mere åbent.

Med støtte fra FrederiksbergFonden

Instruktion:

Troells Toya

Manuskript:

Lars Oluf Larsen

Scenograf:

Erling Mølgaard

Medvirkende:

Mathilde Passer & Troels Malling

Producent:

Landsteatret